Lirekasser

aristonette_paul_ehrlich BauchorgelStuber
Deleika20-20junior Trompetenorgel33stuber

Lirekasser – et vidt begreb med hensyn til både størrelse og virkemåde.

Lirekasser har været bygget gennem flere hundrede år. Det er dog ikke disse modeller man ser, når der til Jul på byens torv står en nissemand og drejer håndsvinget på sådan en tingest, der er sat oven på en vogn, der nærmest minder om et barnevognsstativ. De tidligste var lavet med trævalser og tappe, noget i stil med valsespilledåser, dog med meget grovere mekanik. De blev aktiveret med et håndsving og tapperne åbnede for luft til et mindre antal træfløjter i kassen. Samtidig drev håndsvinget en blæsebælg til at give lufttryk til at få fløjterne til at spille. Vi vil begynde lidt senere. Til venstre ses en Aristonette bygget i Tyskland af Paul Ehrlich. Den er forsynet med udskiftelige blikplader nøjagtigt som de senere pladespilledåser, men stemmerne er også her fløjtestemmer, der aktiveres via de lodrette tappe i pladerne lige som håndsvinget er i forbindelse med en blæsebælg. Denne model kaldes for en bordlirekasse og var på sin vis forløberen for pladespilledåsen. De næste 3 billeder er mere tidssvarende. Bemærk læderremmen på det første. Her er tale om et mindre orgel, der bæres med remmen om halsen – et såkaldt “Bauchorgel”. Jeg har ikke prøvet sådan et, men det er nok lidt anstrengende at spille længe på det, da man både skal bære vægten (ca 15 kg) og dreje håndsvinget. De to sidste er “på hjul” og den første en Deleika Junior 20/20 og den anden en Stüber Trompetenorgel 32/56. Disse 2 sidste repræsenterer meget godt de mest populære lirekasser og er bortset for noget tilkommen nymodens teknik bygget på denne måde gennem de sidste ca. 100 år. Tallene for modellerne angiver for det førstes vedkommende antallet af toner og det andet antallet af Stemmer (piber). Bemærk at disse 2 tal kan være identiske, men på de større modeller er der, som det ses, flere piber end toner. Dette er gjort for at give mulighed for regulering af styrke og samtidig ved aktivering af 2 piber med samme tone en form for tremolo (Swebestimmung). Piberne er oftest af træ, men kan også være af metal og konstrueres således, at de afgiver en metalblæsertone (Trompetenorgel) De største kan have en kombination af begge dele. Udover disse kendte typer, der i øvrigt på engelsk kaldes “Monkey Organ”, da lirekassemanden i gamle tage ofte havde en tam abe siddende på kassen for at tiltrække opmærksomhed. Udover disse modeller findes der nogle MEGET store orgler, jeg vil ikke kalde dem lirekasser, der blev produceret omkring 1900 og ofte var anbragt i midten af de store børnekaruseller eller blev transporteret på vogne og opstillet på markedspladser. Jeg vil ikke komme nærmere ind på disse, da de næppe har interesse for de fleste samlere. Jeg kan dog henvise til både lyd- video og DVD-optagelser med alskens lirekasser optaget på diverse markeder og lirekassetræf og her kan også de helt store orgler (Streetorgans) ses og høres. Kontakt mig venligst, hvis du er interesseret i disse. Den lille strofe, der høres ved starten af denne hjemmeside er en bid af Amboss Polka, et populært nummer omkring 1900 spillet på en Deleika 26/44. Nedenfor kan høres nogle eksempler mulighederne i de forskellige størrelser på lirekasserne. Det er kun brudstykker af melodier bortset fra 26/44, hvor klassikeren Alte Kammeraden kan høres i fuldt omfang for at illustrere den store musikalske rækkevidde, der kan rummes selv i en mellemstor model.

Når håndtaget drejes danner en eller to bælge et overtryk til brug for piberne. På de traditionelle lirekasser styres tonerne og dermed melodierne ved en tonebånd tidligere lavet af papir nu oftest plastic. Båndet, der sidder på 2 spoler, trækkes ved drejning af håndsvinget forbi et antal tappe svarende til antallet af piber (ikke stemmer) og ved konstruktion af melodierne er dette gjort ved at udstanse et hul i båndet for aktivering af den/de pågældende toner med en eller flere piber. Der er i regelen 2-8 melodier på et bånd og denne kan naturligvis hurtigt udskiftes med en anden, hvor andre melodier er “programmeret”. Gennem de seneste 20 år er der udviklet en metode til elektronisk styring af tonerne. Dette gøres i form af noget elektronik, hvorpå der i regelen er lagret 100! numre. Elektronikken styrer herefter selve melodien, men der skal normalt stadig drejes på håndsvinget for at give luft til piberne. Ved hjælp af et kontrolpanel kan man vælge den enkelte melodi eller lagre en bestemt melodireækkefølge med mere. Det kræver selvfølgelig strøm og en opladelig akkumulator er derfor indbygget i kassen. Lirekasser med memory er noget dyrere end de traditionelle med toneruller. Man kan selvfølgelig argumentere for fordelene ved en sådan supermemory med 100 numre – der kan endda til nogle modeller købes yderligere melodimemory med yderligere valg. Blot for at illustrere priserne på dette isenkram kan jeg oplyse, at en sådan ekstra memory koster den nette sum af godt 7.000 kr. Prisen på en tonerulle varierer noget fra fabrikat til fabrikat og antallet af piber – flere toner giver en lidt højere pris. For en pæn mellemstørrelse lirekasse (26/44) er prisen omkring 500 kr. En sådan er afbildet øverst til venstre på denne hjemmeside. Personligt foretrækker jeg absolut den klassiske opbygning med toneruller og derved løber man jo heller ikke risikoen for at måtte stoppe sin underholdning og fortælle de glade tilhørere, at at “kassen er løbet tør for strøm”. Det minder mig på en måde om den gamle historie med en musiker, der optrådte på El-orgel og pænt bevægede fingrene indtil det blev afsløret, at det var et kassettebånd i orglet der spillede. Manden kunne slet ikke spille selv: Jeg tror ikke han efterfølgende fik mange engagementer.

Som det fremgår af beskrivelsen, produceres der stadig lirekasser, blandt andet i Tyskland, Schweiz og Holland. Der udbydes ind imellem ældre lirekasser på auktioner og der er noget af en tillidssag at købe disse, specielt, hvis de er bygget på en fabrik, der ikke længere eksisterer og der er behov for ekstra melodiruller. Disse er stor set umulige at skaffe. Hvis du derfor vil investere i sådan et instrument, vil jeg anbefale et nyt eller brugt, der sælges af en igangværende producent, hvortil der kan købes ekstra melodiruller og i værste fald udføres reparationer. Vær opmærksom på, at priserne for nye starter omkring 25.000 kr. for en 20/20 hvortil kommer vogn og melodiruller eller memory. En 30/56 løber op i omkring 50.000 kr. eller mere og de endnu større er tilsvarende dyrere. Nyere brugte kan ofte købes med nogen rabat, men udbuddet er yderst begrænset. Jeg kan modtage ønsker i kommission og med den fornødne tid eventuelt skaffe de ønskede varer.

Jeg vil godt pointere, at lirekasserne efter min mening er på vej mod et kraftigt comeback som et modstykke til al den elektroniske musik og det er helt sikkert, at ejeren af sådan en kan glæde masser af mennesker med sin musik – det gælder både “con amore” og kommercielt, da det sagtens er muligt at få engagementer mod betaling og altså ikke nødvendigvis ved at spille foran supermarkedet med kasketten lagt med bunden nedad på lirekassen således, at forbipasserende kan give en skærv til den “fattige” ejer.

 

Salgsliste for lirekasser:

Diana Bordlirekasse:

MEDION DIGITAL CAMERA MEDION DIGITAL CAMERA

Gammel spændende model. På siden er anbragt et metalskilt med indskriften: Ant. C. Niessner Wien. I bunden en mærkat med tekst: Diana no. 36669. Lirekassen er formentlig fremstillet omkring 1870-80. Kassen er sortbejdset med “Diana” skrevet med guldskrift på forsiden, hvor der er udskåret 3 huller med messingbøsninger til lyden. Lirekassen er i forhold til sin alder i fremragende stand både mekanisk og for kabinettets vedkommende. Håndsvinget er originalt med træhåndtag, der drejer pladen og trækker luftbælgen. Lirekassen er bestykket med 14 fløjtestemmer og spiller ved hjælp af udskiftelige plader af en form for blylegering. Der medfølger 12 plader, der alle er i perfekt stand. Lyden er fuldstændig ren og kraftig, så der er tale om et ualmindeligt velholdt eksemplar. Jeg har ikke set modellen udbudt til salg inden for det sidste års tid, så jeg regner ikke med, at der er mange tilbage af dem i funktionsduelig stand.

Pris: 9.800- kr.

 

Stueber Koncertlirekasse 31/66:

MEDION DIGITAL CAMERA MEDION DIGITAL CAMERA

En af de mest kendte og anerkendte nutidige lirekassebyggere – A. Stueber i Berlin – har netop solgt mig dette pragteksemplar af en koncertlirekasse. Instrumentet er nyt og i luksusudførelse med håndmalede dekorationer og messingpiber på forsiden. Håndtag og fødder er af messing. Når den er betegnet som “koncertmodel” er det på grund af dens mange toner og piber. Den er således udstyret med 31 toner og i alt 66 stemmer fordelt på 3 registre. Registrene kan til- og frakobles i et antal fra 1 – 3 efter ønske. De omfatter træpiber, violinstemmer og fløjtestemmer. De mange toner giver en stor spændvidde for det samlede lydbillede og med alle registre indkoblet spiller instrumentet så højt, at det er absolut velegnet til udendørs brug. Styringen er den klassiske med melodiruller, der er lavet i brudsikkert plastic og dermed nærmest uforgængelige ved brug. Til instrumentet hører i øjeblikket 10 melodiruller, der dækker bredt fra julemelodier, traditionel musik fra Berlin, herunder Alte Kammeraden, Snevals, 6-dages vals, Wienermusik, Engelsk sømandsportpuri, Amerikansk swingmusik, uddrag fra My fair Lady og meget mere. Der kan købes i hundredevis af ekstra ruller dels fra producenten selv, men også fra andre tyske og engelske producenter, da noderullerne for 31 modellerne er standardiserede. Der medfølger vogn, der kan adskilles og denne er tillige forsynet med en skuffe, hvor melodirullerne kan anbringes. Der medfølger også et beskyttelsesovertræk.

Jeg vil lejlighedsvis underholde med denne lirekasse rundt omkring ved passende begivenheder.

For yderligere oplysninger og prisgrundlag henvises til kontakt/info.